3 webinarer for klubledere

DFS inviterer dig til tre online kursusaftener. Deltag alene, eller sæt jer sammen i ledergruppen og følg undervisningen. Du kan med fordel klikke ind et kvarter før og sikre, at du har lyd og billede.

Tilmeld dig her


Tirsdag 5. oktober kl. 19-20 kan du høre om anerkendelse af børn i klubben

Kirsten Taulborg er psykoterapeut og fritidsansat i DFS. Hun giver dig på webinaret nogle redskaber til at se alle børn på en mere anerkendende måde, så børnene vil opleve sig set og lyttet til. I vil opleve, at det gør en kæmpe forskel!

Se mere om webinaret på flyeren . Gå til webinaret (link kommer senere)


Onsdag 13. oktober kl. 19-20 kan du høre om hemmeligheden bag det stærke fællesskab

Berit Skødt er konsulent og kursusansvarlig i DFS. Hun giver dig på webinaret bl.a. svaret på, hvordan I skaber et fællesskab for alle på trods af alder og personlighedstyper - så I kan få et dejligt fællesskab i jeres klub.

Se mere om webinaret på flyeren . Gå til webinaret (link kommer senere)


Torsdag 25. november kl. 17-18 kan du høre om at styrke mangfoldigheden inden for rammen ”dreng/pige”

Vibeke Sode Hjorth er teolog og redaktør på AdamogEva.dk. Hun viser på webinaret, hvordan vi frimodigt kan tale om forskelle på piger og drenge - og om, hvordan vi italesætter, at der er mange forskellige måder at være pige og dreng på. Aktuelt som aldrig før!

Se mere om webinaret på flyeren . Gå til webinaret (link kommer senere)


Praktisk info

Måske kan I spise aftensmad sammen i lederflokken og drøfte fx klubprogram samme dato - og snakke om aftenens emne bagefter.

Undervisningen varer 60 minutter. Der bliver små pauser undervejs med mulighed for refleksion. Du deltager via Jitsi, og 15 minutter før mødet begynder har du mulighed for at gå ind på linket, hvor mødelederen sidder klar til at hilse på dig.

Link til de enkelte aftenener bliver sat ind ovenfor under hvert webinar.

Har du spørgsmål til Jitsi inden aftenen, så kontakt Nicolai Skødt Holmgaard, som er tekniker alle tre aftener. Du skal egentlig bare klikke og så kommer du automatisk ind - men skriv gerne på nicolai@soendagsskoler.dk og få en hurtig guide til platformen.


Kontaktperson

Britta Bank MøllerKonsulent i DFS
Direkte:3026 3855Email:britta@soendagsskoler.dk

Kom med!

Se mere på flyeren - og send den rundt til andre, du gerne vil ha' med : )

Download pdf